Med den nye overenskomst vil bestyrelserne på landets gymnasier de kommende år fastlægge principperne for det pædagogiske arbejde og den daglige ledelse. Det bliver den mest markante ændring for i hvert fald vores gymnasiebestyrelse i de kommende år, forudser bestyrelsesformand Jan Bendix, Struer Statsgymnasium.
I år er der nyvalg til bestyrelserne i landets gymnasier. Jan Bendix forudser, at de pionerer, som for syv år siden etablerede gymnasiebestyrelserne, for manges vedkommende bliver afløst af en yngre generation. Den nye generation kan selvfølgelig sætte en ny dagsorden. De vil dog fortsat og i overensstemmelse med standardvedtægterne være udpeget af ’leverandører og aftagere’ til/fra gymnasieskolen. Det bliver de nye vilkår for gymnasiedrift med ophævelse af arbejdstidsreglerne, der mest markant vil ændre bestyrelsernes indsats i gymnasieskolen de kommende år. „Bestyrelserne bør bruge muligheden for at sætte rammerne for ledelse og produktion på gymnasierne. Dermed vil deres rådighedsrum blive mere sammenlignelige med private bestyrelsers, og arbejdsindholdet vil være tættere på det, vi kender fra dem,“ forudser Jan Bendix.
Formanden bærer de tungeste byrder i dag og fremover
Da de menige bestyrelsesmedlemmer i gymnasierne er ’udpeget med accept’ frem for et brændende ønske om at sidde i bestyrelsen, er det formanden, der må påtage sig den centrale rolle i forhold til den daglige ledelse. Det gælder også rollen med at sikre, at alle medlemmer forstår bestyrelsesopgaverne. „Hos os er der tradition for, at rektor og bestyrelsesformand drøfter roller med nye medlemmer. Det har sikret fælles fodslag“, siger Jan Bendix og fortsætter: „I modsætning til i de private bestyrelser, jeg er formand for, sparrer rektor kun sjældent med enkelte bestyrelsesmedlemmer. Det hjælper heller ikke, at de er dårligt honoreret, så det i sig selv sætter grænser for, hvor store opgaver man kan pålægge dem. Det er formanden, der må trække læsset, og sådan vil det også være fremover“.
Mere governance kan skade gymnasiebestyrelserne
Governance reglerne, som er det store mantra, når der drøftes bestyrelsesarbejde, har ikke ændret på Jan Bendix’ arbejdsmetode eller indsats som bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesformand. „Men hver gang man strammer skruen og tvinger os til mere formalisme, skubber vi sund fornuft i baggrunden. Bestyrelsen skal varetage institutionens eller virksomhedens interesse, og det enkelte medlem skal bidrage til det. Sådan var det før governance reglerne, sådan er det i dag, og sådan skal det også være fremover. Men jeg frygter, at nogle gymnasiebestyrelser kan komme til at hænge fast i reglerne og glemme fornuften“, siger Jan Bendix.
Partsstyring kan konflikte med godt bestyrelsesarbejde
Partsstyring, som man har på erhvervsskolerne, indebærer en betydelig institutionel risiko for brud på godt bestyrelsesarbejde. „Hele ideen med partsstyring er jo netop at sætte professionelle til at varetage eksterne interesser, uanset om de matcher virksomhedens eller institutionens interesser. Og med flere parter i bestyrelsen, kan den udvikle sig til en kamplads. Da vi i 2008 i Struer som de første i Danmark fusionerede gymnasiet og handelsskolen, blev partsinteresser ikke tænkt ind i bestyrelsessammensætningen. I stedet har vi fået det lokale erhvervsliv ind. Det har styrket den helt nødvendige lokale forankring i et udkantsområde som vores og sikret en god aftagerrepræsentation på lige fod med udbyderne/aftagerne af uddannelser“, siger Jan Bendix og slutter: „Lønmodtagere og arbejdsgivere har klart legitime interesser over for alle uddannelsesinstitutioner. Heldigvis findes der andre kanaler for plejen af disse interesser. Bestyrelsen skal sætte rammer for udvikling og drift af institutionen og have sit fokus på den opgave“.
